DK | EN | NO | SE |   KUNDE LOG-IN

Bayonneskinke-header

Bayonneskinke - den oversete franske skinke

Inden Bayonne blev et beskyttet navn, var der mange andre slags skinke i varierende kvalitet, der bar samme navn. Men i 1998 blev Bayonneskinke IGP-mærket (Indication Géographique Protegée). Det garanterer den franske oprindelse i Bayonne-området og sikrer de regionale traditioner, der anvendes ved modningen. Og i dag kan man altså være sikker på både oprindelsen og kvaliteten, når man køber en IGP-mærket Bayonneskinke.

Bayonneskinke er et helt naturligt produkt, der kun må tilsættes salt fra den lokale Adour-flod. Kødet må kun komme fra grise, der opdrættes og slagtes i et nøje afgrænset område i Sydvestfrankrig. Skinken skal modne i mindst syv måneder, men normalt er skinkerne 9-10 måneder under vejs. Vores variant er modnet i 12 måneder.

Kombinationen af den rene bjergluft fra Pyrenæerne og havbrisen fra Atlanterhavet er med til at skabe denne lufttørrede skinke, der har været fremstillet siden 1100-tallet efter de gamle traditioner.