DK | EN | NO | SE |   KUNDE LOG-IN

Elin

Elin Handal - Lagermedarbejder

Telefon lageret: +45 82 30 60 42

Elin Handal kom til Gastro-Import i december 2015. Hun arbejder primært på lageret, hvor hun hjælper med at mærke vores varer med etiketter. Derudover har hun opgaver på kontoret, hvor hun f.eks. assisterer med at forberede de mange osteskilte og kataloger til vores kunder.

Elin er svensker og kommer oprindelig fra Kvibille nord for Halmstad, men har boet i Danmark sammen med sin familie siden 2012. Hun er sosu-assistent af uddannelse, men en væsentlig del af hendes familie er i mad- og restaurantbranchen, og derfor har hun lært at sætte pris på delikatesser. Derudover har hun et stort kreativt talent – hun elsker at sy, male og især hækle, og er til vores glæde bl.a. leveringsdygtig i en hæklet udgave af en af firmaets yndlingsgrise, den toscanske Cinta Senese.

Yndlingsprodukter: ”Jeg synes, de små snackpølser (F37) er helt vildt gode. Jeg er også glad for lomo (E71) som en del af en tapas-tallerken med lækre oliven og et godt glas vin. Jeg giver også tit mine børn det med i madpakken, de elsker det!”