DK | EN | NO | SE |   KUNDE LOG-IN

Viggo
Viggo Stockmarr – Salgskonsulent

Mobil 53 82 72 10 | Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Viggo Stockmarrs karriere begyndte med en klassisk butiksuddannelse i Føtex, hvor han blev udlært i 1991. Glæden for mad har bl.a. ført ham til torvet i Næstved, hvor han en periode var at finde sammen med sin kone ved deres egen stand, fyldt med frugt, grønt og lokalt brød. Det var en succes, der ledte til købet af delibutikken Alt Godt, som parret drev i en årrække, før de solgte den og begyndte på nye eventyr.
Senest har Viggo været med til at gøre San Pellegrino til et stort brand i Danmark, men i april 2016 blev han så en del af Gastro-Import. Viggo har et godt kendskab til vores varer, for som han selv siger: ”Jeg var jo en rigtig god kunde, da jeg havde min egen butik!”
Nu glæder han sig til som salgskonsulent at præsentere en del af Gastro-Imports sortiment for sit store netværk i supermarkeds-og detailbranchen, som han har opbygget gennem sine år hos San Pellegrino.

Yndlingsprodukter: ”Mine yndlingsprodukter går tilbage til den tid, hvor vi havde butikken. Jeg er stadig meget glad for de små hapsere af peberfrugter med tun, dem langede vi rigtig mange af over disken. Det samme gælder den franske paté af tre slags lever – den solgte vi også i store mængder, og vores kunder var vilde med både lerfadet og indholdet.”