Molino e Pastificio Martimucci

Frisk pasta fra Puglia

I mere end et halvt århundrede har Martimucci-familien været en af Ita- liens førende producenter af mel, og det er værdier som tradition, respekt og troværdighed, der er drivkraften bag deres succes. 

Familiefirmaet Martimucci blev grundlagt tilbage i 1953 af Giovanni Martimucci og drives i dag af hans tre sønner Giuseppe, Salvatore og Michele. I bakkerne i Puglia er jorden noget helt specielt, og kornene har nogle unikke kvaliteter, som går igen i Martimuccis produktion af mel og pasta. 

Fra jord til mølle til bord

En af Martimuccis strategier har altid været at investere i moderne og pålideligt udstyr for at være på forkant med markedstendenser og -behov. I 1995 indviede man sin egen pastafabrik, og som et af de første kornselskaber i Italien, der opfylder og agerer efter ”jord til bord”-konceptet, har de fuld kontrol over deres produktion lige 
fra udvælgelse og kvalitetssikring af hveden til formalingen af melet samt selve produktionen af pasta. 

Konstant høj kvalitet

Man kvalitetstester kornet direkte ved ankomst til fabrikken, så man ved, at det endelige produkt er af den rette beskaffenhed, og Martimuccis mel er sågar også certificeret til brug i det DOP-beskyttede brød Pane di Altamura DOP. 

Det samme mel bruges til Martimuccis friske pasta i de for regionen klassiske pastatyper som orecchiette, stozzapreti, trofie og maccheroni casarecci, som er de sorter vi har 
valgt til vores sortiment.

Vælg mellem klassisk dyrket durumhvede, økologisk durumhvede eller økologisk fuldkorns-durumhvede. 

Smuglerpastaen paccheri

Denne forvoksede rigatoni er særligt god til de lidt tungere, tykkere ragu'er, hvor sovs og kød blander sig med pastaen på en måde, hvor cylinderen fyldes med den intense ragu.

I gamle dage fyldte man dog disse paccheri med noget helt andet. Den er nemlig kendt som smuglerpastaen, da den i tidernes morgen blev med henblik på brug til at smugle italienske hvidløg.

Tilbage i 1600-tallet "designede" man den til at smugle de mere robuste og smagfulde italienske hvidløg henover de sneklædte alper ind i Preussen, hvor hvidløg ikke havde nær samme pondus, men de italienske var forbudte. I et par århundreder sneg paccheri sig under den preussiske regerings årvågne radar og etablerede en særlig plads i italienernes hjerter.

Martimuccis pasta

Gastrobutikken

Besøg vores døgnåbne webshop, hvor du foruden pasta fra Puglia finder de bedste pølser, skinker, olier, oliven, oste og meget mere!