Monte Nevado

El jamon en su momento perfecto!

Monte Nevados motto er el jamon en su momento perfecto, som direkte oversat betyder "skinken i sit perfekte øjeblik". Et motto, som Monte Nevado i den grad lever op til.

Monte Nevados historie kan dateres helt tilbage til 1898, hvor Juan Olmos vendte hjem fra krig og besluttede at bruge sin opsparing fra militærtjenesten på et par hundrede grise.

Juan Olmos og hans familie havde hjemme i Segovias højland – et område hvor vindforhold og de nærtliggende sneklædte bjergtinder udgjorde det perfekte klima til tørring af skinke. Og således var en lang række af helt exceptionelle håndværkere inden for tørring og produktion af skinke født.

 Monte Nevado kendes også som Jamones Segovia.

Ingen anonyme skinker

Monte Nevado sporer hver en skinke usædvanligt nøje. Deres skinkemestre gennemgår og klassificerer hver en skinke en efter en og er ansvarlige for at sikre, at hvert stykke får den passende modningsperiode.

Monte Nevados specialiserede ekspertpanel af testfolk gennemgår og klassificerer hver enkelt skinke en efter en og er ansvarlige for, at hver skinke modnes i præcis den tid, den har behov for til at opnå sin perfekte smag og aroma.
Det er typisk certificerede eksperter inden for parfumefremstilling og de allerdygtigste inden for vinsmagning, der varetager denne opgave med deres forhøjede, veludviklede og trænede duft- og smagssans. Det kræver adskillige års træning, før man er i stand til at vide, hvornår en Monte Nevado-skinke har nået sit perfekte punkt.

Historien

I 1930’erne begyndte de første kunder fra Madrid at komme til Segovia, og med dem voksede firmaet sig større, og man rettede nu al fokus mod at optimere kvaliteten af tørringen, så skinkerne blev nøje udvalgt på præcist det tidspunkt i processen, hvor de var helt perfekte – heraf mottoet, som Monte Nevado efterlever til punkt og prikke den dag i dag. 

I løbet af 60’erne og 70’erne steg salget over hele Spanien, og i 1970 tog man officielt navnet Monte Nevado, der hurtigt blev kendt for sin lange tørringsproces og højeste kvalitet af skinke. I 1975 byggede man et enormt tørre-anlæg med plads til 35000 skinker og trådte for alvor ind i den moderne produktionsæra, som man den dag i dag revolutionerer med sin tårnhøje kvalitet af udsøgte skinker.

Mangalica - et ungarsk eventyr

Historien om den uldne bomuldsgris Mangalica, minder mest af alt om et eventyr. I 1990’erne genopdager man racen; en unik gris oprindeligt fra Ungarn, som man faktisk redder fra udryddelse og ender med at gøre til en af de mest præmierede racer i verden inden for produktion af skinke.

Med Mangalicaen opstår en ny specialitet lavet på svin opdrættet på klassisk manér i Ungarn for ikke at fjerne dem fra deres naturlige habitat, hvorefter de fragtes til Spanien og tørres efter tålmodig Monte Nevado-tradition. Bogstaveligt talt en vindende kombination.

En gris i fåreklæder

Da man i 1991 opdagede Mangalica-racen ændrede det skinkeproduktionen for bestandigt. Der var kun omkring 200 Mangalica-grise tilbage, da man opdagede racen, der deler blodlinje med den berømte Iberico sortfodsgris. Mangalicaen er resultatet fra tidernes morgen af en krydsning mellem romersk svinebestand og vilde bjerggrise samt efterfølgende krydsparring. Det er en ualmindeligt robust race, der er bygget til at modstå de barske vintre og varme somre på den ungarske steppe. Med store snefald og temperaturer helt ned til -25 grader har racen haft brug for et højere fedtindhold til at modstå disse forhold i samspil med deres tykke uldne pels.

Monte Nevado dedikerede sig til Mangalica-grisens overlevelse og udvikling, og i dag er der mere end 2000 Mangalica-søer. Den ungarske stat har tildelt Monte Nevados øverste chef ridderkorset for at have reddet den indfødte Mangalica-race.

Når sorte fødder er sagen

 

Mangalica-grisen deler jo som tidligere nævnt blodbane med den verdensberømte spanske sortfodsgris, og de deler også mange af de samme kvaliteter - flot marmorering og masser af fedme og smagsnuancer!

Grisene med de sorte fødder er det ypperste inden for skinke og svinekød, men de kommer i flere afskygninger. Tager man Mangalicaskinken ud af ligningen findes der hele fire klassificering af sortfodsskinke, som hver især er opdelt i farverne sort, rød, grøn og hvid med sort som den fineste, den der kendes som 100 procent ren Ibérico Bellota. 

Vi tilbyder den rene Ibérico Bellota fra Monte Nevado, men kan også skaffe andre klassificeringer på forespørgsel.

Monte Nevados skinker

Gastrobutikken

Opdag vores uovertrufne udvalg af lufttørrede skinker fra både Spanien, Frankrig og Italien!