De røde flasker er tilbage!

De røde flasker er tilbage!

Hvert år siden 2006 er Castillo de Canena udkommet med deres Primer Día de Cosecha ekstra jomfruolivenolie. Den kommer i den letgenkendelig kirsebærrøde specialdesignede flaske, og nu er 2022-varianten langt om længe landet på vores lager!

Hvert år siden 2006 er Castillo de Canena udkommet med deres Primer Día de Cosecha ekstra jomfruolivenolie. Den kommer i den letgenkendelig kirsebærrøde specialdesignede flaske, der hvert år udarbejdes i samarbejde med en stor personlighed inden for bl.a. kunstens, kulturens, sportens, musikkens, eller dansens verden.

Flaskerne er efterhånden gået hen og blevet lidt af et samlerobjekt for entusiaster verden over, ligesom at det anses som utroligt ærefuldt at blive udvalgt som årets designer - en ære som tidligere er tilfaldet bl.a. Formel 1-køreren Fernando Alonso, skuespilleren Juan Echanove, rallymesteren Carlos Sainz og journalisten Matias Prats. Foruden disse personligheder vil du formentlig nikke genkendende til navne som NBA-basketballspilleren Pau Gasol og musikeren Alejandro Sanz, som også er nogle af de tidligere ”designere”.

Foruden det karakteristiske design, er der også altid en stor portion spænding i forhold til de to oliers dufte og smage, som jo varierer fra år til år, men altid er fantastisk nuanceret. Og særligt dette års olier vækker stolthed hos Castillo de Canena-ejerne, bl.a. pga. den mildest talt udfordrede høst, der har kendetegnet Sydeuropas olivenlunde i år.

Olierne

De to olier - på billedet i selskab med Castillo de Canenas ejere - er lavet på henholdsvis Picual og Arbequina. Præcis som de plejer.

I arbequinaen fornemmer man noter fra grønne tomater og friske grønne oliven samt bl.a. mere eksotiske tropiske frugter som ananas. I munden er den behagelig og glat med friske noter fra græs, valnøddeskaller, grønne mandler og grøn banan samt sødme fra røde æbler og let syre fra urter. En harmonisk og elegant olie med en afbalanceret bitterhed og let pikant eftersmag, der hurtigt slipper sit tag.

Picualen er dybgrøn i farven og har intense vegetabilske noter fra olivenblade, brændenælde, skaller fra umodne valnødder samt artiskok og tomat, hvilket giver den stor kompleksitet og en markant personlighed samt intens harmoni. Behagelig vedholdenhed, med en meget frisk eftersmag.