Ekstra lagret hvid Somerset Cheddar fra Wyke Farms i Somerset-grevskabet i det sydvestlige England, der betragtes som Cheddar-ostens hjemsted. Denne extra mature Cheddar er modnet i op til 12 måneder, og smagen er herlig sødmefuld med noter af nødder og de velkendte syrlige noter til slut. Konsistensen er let smuldrende men stadig herligt cremet.